Båltaler

 

BYFEST 2018

ÅRETS BÅLTALER

Hej alle.

Dall Villaby Støtteforening her den store glæde at kunne præsentere årets båltaler.

Det er nemlig ikke mindre end PerA.

 

Hvem er PerA?

, altså Per Andersen, er en mand, som har knoklet røven ud af bukserne hele livet – for primært at overleve og sekundært at leve. Og da det hele ligesom var på plads og Per skulle til at nyde frugterne af sit hårde arbejde, blev han ramt af lymfekræft, kæmpede imod, vandt – og blev så ramt af følgevirkningerne af heftig kemo; muskelsvind i hjertet, også kaldet kardiomyopati med regional dyskinesi, en sygdom, som helt sikkert ender med at tage livet af ham. Men omvendt også en sygdom, som har bragt ham i en situation, hvor han gennem foredrag stiller op til kamp, til debat, til snak, til diskussion – og dermed modigt og gavmildt deler sin viden og indsigter med folk, som gerne vil lære mere om, hvordan man kan leve livet fuldt ud – lige nu og her.

 

perA blev født hjemme i Absalonsgade, 9000 Aalleren. Faderen var stangberuset og psykopatisk ondskabsfuld, moderen var flegmatisk og pulsede cerutter. Ikke desto mindre udviklede han sig til en kriger og en survivor, som kastede sig ud i alt fra sport, dans, musik, piger og en masse andre herlige udfordringer.

 

Det professionelle liv begyndte i Aarhus, hvor Per – med Bundesliga-hår – begyndte sin karriere med at sælge frisørartikler. Og efter det, noget nyt og andet – hele tiden var han i gang med et eller andet, som kunne give penge og status. Det betød ikke så meget, hvad det var – bare der var noget, og bare det gav noget.

Senere faldt kærligheden på salg og markedsføring – mere end et kvart århundrede er det blevet til – og de sidste 11 skønne år med fokus på salg og kommunikation sammen med de skønneste kolleger på NORDJYSKE Medier.

 

Nu er fokus – udover et hverdagsliv med voksne børn og børnebørn, og masser af kærlighed til livet – flyttet til formidling og foredrag om det at leve sit liv i nuet, om at ville videre på trods og om at ville dele sine indsigter og viden med andre; både de som er udfordret af sygdom, deres pårørende, patient- og personaleforeninger samt mange andre, som også har mod på at tale om alt det, der alt for ofte er forbundet med tavshed.

 

Per er også bestyrelses formand for gruppen skyggebørn som hjælper børn efter deres behov til at komme på rette kurs og fortælle om deres sorge.

 

Vi er rigtig stolte og glade for at PerA samt evt Familie vil komme til Dall Villaby og vi glæder os virkeligt meget til at høre din båltale.

Copyright - Dall Villaby Støtteforening 2014

Kommende aktiviteter

 

Byfest katalog 2018

Læs det her

 

Bliv hjælpere tryk her

 

Køb billetter tryk her

 

Kontingent 2018